Viser opslag med etiketten proces. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten proces. Vis alle opslag

tirsdag den 30. september 2014

Sidste proces..

Vi er nu nået til fase 4 i innovationsslangen - konceptudvikling og design - altså vores konklusion og en opsummering.
Vi er ved at rette bloggen til og finpudse de sidste detaljer. Vi når ikke til fase 5, prototyping og test, da vi ikke kan udvikle et konkret produkt og afprøve det i praksis. Vi kan kun komme med nogle løsningsforslag og vil gennem bloggen formidle til interesserede afdelinger/borgere/fagpersoner.


Når vi har skrevet konklusionen og rettet til, er vi klar til at afslutte og aflevere bloggen.
I morgen, onsdag, skal vi til møde med Anne Marie omkring eksamen og torsdag skal vi aflevere bloggen kl. 9.00.

Kalender uge 40


mandag den 29. september 2014

Statistik over borderline

Vi har søgt på diverse hjemmesider og i bøger efter statistiker over, hvor mange personer der har borderline/personlighedsforstyrrelse. Desværre har vi ikke kunne finde frem til præcise tal, som viser hvor mange mænd, kvinder samt alder på personer med borderline.
Vi har været inde på "Danmarks Statistik (
www.dst.dk )" for at søge, da de har mange statistiker og grafer indenfor forskellige emner. Desværre fandt vi ikke noget, og derfor ringede vi til dem for at høre, om vi havde set forkert. Rigtigt nok havde de ingen statistiker over personer med personlighedsforstyrrelser, men jeg kunne prøve at henvende til "Statens serum institut - www.ssi.dk ". På SSI bliver der søgt nøje efter statistiker, men desværre lykkedes os det heller ikke at finde noget her. Vi ringer ind til SSI for at høre, om de kan hjælpe os med at finde nogen. Desværre har de ingen tal på det, men hvis vi har den store interesse for det, så kunne vi betale dem for, at de kunne lave nogle undersøgelser og data omkring det.




På psykiatrifondens hjemmeside har vi fundet frem til, at internationale undersøgelser viser, at ca. 4 - 5 personer ud af 100 har en personlighedsforstyrrelse. Desværre har de ikke kilder på, hvor de har det fra, og derfor kan vi ikke bruge dem som kilde, da det kan være, at det er noget, de har fundet et andet sted fra, som heller ikke har en kilde på dette.

Desværre har vi ikke fundet ud af, hvor mange personer der egentligt har borderline.

onsdag den 24. september 2014

Dags dato

Vi har i dag haft kommunikationsøvelse med Annemarie, da det er grundlaget for at kunne gå til eksamen...Vi har skrevet noget teori til bloggen og er så småt begyndt på fase 3 i innovationsslangen - analysedelen. Derudover er det Milles fødselsdag i dag :D og hun har haft kage med til os.



Kalender uge 39


tirsdag den 23. september 2014

Opdatering

I går ringede vi til diabetessygeplejersken på Frederikshavns diabetesambulatorie for at få svar på nogle spørgsmål omkring behandlingsmuligheder i Hjørring - og Frederikshavn kommune.
Derudover ringede vi også til en psykiatrisk sygeplejeske i Frederikshavn, men hende kunne vi desværre ikke få fat på, og vi må derfor prøve igen på et senere tidspunkt.
Vi fik lavet vores film til kommunikationsøvelsen, som skal bruges til analyse sammen med Anne Marie onsdag d. 24/9.

I dag har vi transskriberet det sidste af interviewet med vores borger. Vi har undersøgt behandlingsmuligheder i andre kommuner for både diabetes, borderline og spiseforstyrrelser. Dette er lidt sværere at finde ud af, end vi troede, og derfor søger vi videre hjemme og har dette klar til i morgen.
Vi har sendt mails til to kvinder med diabetes nogle spørgsmål, som vi håber, de har lyst til at svare på, da det giver os et bredere billede inden for vores undersøgelse omkring diabetes. Derudover er der blevet sendt mail til en psykiatrisk sygeplejeske samt til en person fra psykiatrifonden. Vi venter stadig på svar fra disse personer.

I morgen skal vi have vejledning/kommunikationsøvelse med Anne Marie klokken 9.00.
I morgen regner vi med at gå videre i innovationsslangen, så vi kommer til analyse-delen.
Mille har fødselsdag i morgen, og hun bringer derfor en lækker kage med.




fredag den 19. september 2014

Update

Vi har I går og i dag været ude at interviewe. Vi har interviewet en diabetes-sygeplejerske i Aalborg, en beboer på et bosted, som har borderline og diabetes og en borger i eget hjem, som har borderline, diabetes og spiseforstyrrelse. Vi havde også en aftale med en sygeplejerske på psykiatrisk sygehus i Brønderslev, men hun aflyste desværre, da hun havde travlt. På mandag forsøger vi at få en ny aftale med sygeplejersken på psykiatrisk sygehus i Brønderslev.
Interviewsene har været utroligt givende og interessante og har givet også nye input og viden til videre arbejde :) Vi har fået et godt indblik i, hvordan det er "at være fanget mellem psykisk sygdom og somatisk sygdom" og vi har ligeledes fået et billede af, hvordan det er på den anden side, som behandler af disse mennesker, igennem diabetes sygeplejersken i Aalborg.
Nu er der weekend og vi har fordelt nogle opgaver i gruppen - vi skal have transskriberet interviewsene, skrevet om behandlingen af de forskellige sygdomme og vi skal have kigget på, hvilken materiale fra undervisningen vi kan bruge i vores arbejde.
I næste uge får vi travlt - der er nu 1,5 uge til vi skal aflevere vores arbejde. Men i næste uge er der også fødselsdag i gruppen - Mille har fødselsdag, hurra hurra :D Og hun har kage med.
I forhold til innovationsslangen befinder vi os i fase 2 - research og bevæger os videre i næste uge.



onsdag den 17. september 2014

Kalender

Vi har lavet en kalender over ugens aftaler og undervisning.

torsdag den 11. september 2014

Indtil videre....

I dag og igår har vi ringet meget rundt og prøvet at få nogle samtaler og interviews.
Vi har dog været lidt i vildrede mht. at få fat i vores vejleder Ditte, da hun er går på ferie i næste uge, og vi skal have et interview med en borderline-borger i hus, men vi venter på hun ringer!

Vi har ringet til....
Københavns kommune
Odense kommune
Psykiatri-fonden
Sundhedsstyrelsen
Aalborg kommune

... For at få styr på hvilke tilbud og muligheder der ligger for borgere med borderline, diabetes og spiseforstyrrelser, samt for at finde ud af hvor mange der faktisk er!


Der var dog stort set ingen af dem, der kunne give os hverken tal eller informationer på nogle af delene, så vi måtte tænke andre veje.

Vi kontaktede så diabetesambulatoriet i Frederikhavn og fik et nummer på et sted i Aalborg, som er et ugekursus for diabetespatienter. Der fik vi fat i en diabetessygeplejerske, Inger, som vi skal til møde med næste torsdag kl. 11-12.

Igår fik vi også fat i en psykiatrisk sygeplejerske på N6 i Brønderslev, som gerne ville interviewes fredag i næste uge (se vores kalender)!


Derudover skal vi i morgen ringe til en overlæge/psykiater med speciale i personlighedsforstryrrelser - også håber vi på, at hun kan hjælpe os med behandlingsmuligheder og informationer om emnet.


Med hensyn til vejledning har vi idag haft en times vejledning med Anne Marie, hvor vi fremlagde vores forventninger, og hvor vi er arbejdsprocessen. Næste vejledning er onsdag d. 17 hvor vi skal have en lille kommunikationsøvelse kl 10.15.


Litteratursøgningen går også lidt trægt, da vi har prøvet at søge på nogle udenlandske artikler på søgedatabasen Chinal uden held. Vi holder dog hovedet højt og søger videre!!


Samt er det svært at finde tal/statistikker på hvor mange der lider af borderline og spiseforstyrrelser...


















Men men men... Vi har i dag fået lækker kage af Laura, så det hjælper på humøret og energien!!




onsdag den 10. september 2014

Dagens arbejde

I dag har vi ringet rundt til forskellige kommuner, sygeplejersker, psykiater, sundhedsstyrelsen og  psykiatrifonden for at høre os omkring, hvor mange borgere der borderline, diabetes og spiseforstyrrelser, samt hvilke behandlingsmuligheder der er. Det er meget sværere at komme i kontakt med fagpersoner, som har haft kontakt med disse borgere, end vi troede. Vi har dog fået et møde med en sygeplejersker på psykiatrisk afdeling i Brønderslev, fredag d. 19. september.
Vi har prøvet at få kontakt til vores vejleder, Ditte, men hun er umulig at komme i kontakt med.

Vi har lavet spørgeskema til de 2 borgere, vi skal ud til - disse ligger under "Interview".

Vi har fået skrevet lidt teori til/om borderline og spiseforstyrrelser.


I morgen skal vi have ringet rundt til de fagpersoner, som vi mangler at få aftalt et møde med. Derudover skal vi have lavet spørgeskema til fagpersonerne (sygeplejerske, psykiater, læge), så vi er klar til at komme ud og interviewe, og vi skal have skrevet teori til diabetes.

Der er møde i morgen, torsdag, med Annemarie klokken 10.15-11.00

Laura tager kage med til gruppen, så vi ikke går sukkerkolde!

Innovationsslagen

Innovationsslangen



"Innovationsslangen, er en model for en struktureret innovationsproces, der sikrer reel brugerindsigt og -involvering i udviklingsprocessen. Innovationsprocessen er en iterativ proces, hvor det er vigtigt i nogle faser at åbne helt op for nye input – være nysgerrig, glemme alle konventioner, de økonomiske, fysiske og rationelle begrænsninger mv. for i de efterfølgende faser at snævre ind og konkretisere: hvad er der behov for/hvad skal der satses på? Netop som den grafiske illustration af Innovationsslangen viser. Filosofien er, at det altid er lettere at trække fantastiske drømme ned til virkelighed end at puste små ting op! Hvis processen skal give reel værdi, skal resultatet være muligt at producere/skabe/gennemføre. Derfor er indsnævringen lige så vigtig som den åbne proces." (2, p. 4)

Dette redskab bruger vi hele vejen i gennem, og vi skal gennemgå de 5 faser, som er...
1. Fastsætte ambitionsniveau
2. "Innovation begins with an eye", research
3. Kategorisering og analyse
4. Konceptudvikling og design
5. Test og prototyping
(2, p. 5)

I fase 1 skal vi finde ud af, hvad ambitionsniveauet er, og hvad vi forventer af projektet. Vi skal finde ud af, hvilke områder vi vil fokusere på, samt hvilket niveau vi vil interagere på. Vi har lavet mindmap for at få styr på tanker og ideer omkring vores case.

I fase 2 skal vi undersøge og "opleve med egne øjne". Vi skal indsamle data, og derfor har vi lavet et spørgeskema, som vi vil bruge til interview i den nærmeste fremtid. Vi undersøger eksisterende muligheder og tilbud til borgere og patienter med borderline, diabetes, samt spiseforstyrrelser.

I fase 3 skal vi samle og analysere vores data fra research-fasen. Vi sammenkobler relevante data med teori og konkretiserer problemet for at hjælpe borderline patienter/borgere med diabetes og spiseforstyrrelser bedst muligt.

I fase 4 vil vi bygge videre på løsningsforslag samt ideer som udspringer fra fase 3.

I fase 5 vil vi teste de udarbejdede løsningsforslag i praksis ved at formidle vores blog. Når vi tester vores løsningsforslag tidligt, kan vi inden for kort tid få feedback, så vi kan stille os kritisk til vores proces og produkt.  
(2, p.7-11)









Mindmap

Vi har lavet et mindmap i starten af processen. Her har vi samlet vores tanker om casen, samt vores tanker om hvad vi vil fokusere på.