Spiseforstyrrelser

Spiseforstyrrelser er psykiske sygdomme, hvor man fokuserer meget på mad.  Anoreksi og bulimi er de mest almindelige og mest kendte.  Disse to sygdomme ligner meget hinanden; begge sygdomme starter ofte med at man går på slankekur og taber sig meget, og ved begge sygdomme sulter man sig.

Ved anoreksi spiser man meget lidt og taber sig på den måde, ligesom opkastning, indtag af afførende midler og overdreven motion bruges til at opnå vægttab. Ved bulimi har man spiseanfald efterfulgt af opkastninger. Anoreksipatienter vejer mindst 15 % mindre end normalvægten, mens bulimipatienter ofte har en normalvægt. Det centrale psykopatologiske fænomen ved begge spiseforstyrrelser er den forvrængede kropsoplevelse. Anorektikeren viser ofte en stor interesse for mad, studerer kogebøger, opholder sig meget i køkkenet og laver også gerne mad til andre, men undgår selv at indtage maden. Nogle psykoanalytikere mener, at årsagen til sygdommen skal findes i en manglende identitetsfølelse, hvor anorektikeren forsøger at opnå kontrol over kroppen og derved få en følelse af identitet.  Fokus ved denne sygdom er mad og vægt, men den ambivalens der ses i forhold til mad kan også observeres i andre sammenhænge, hvor følelser er involveret. Anorektikeren benytter sig ligesom borderlinepatienten af splitting som forsvarsmekanisme, men her som en ambivalens i forhold til sig selv og sin egen krop.  Ligeledes benytter anorektikeren, ligesom borderlinepatienten, sig af projektiv identifikation som forsvarsmekanisme.  Den emotionelt ustabile personlighedstype (borderline) kan desuden medføre betydelige bulimiske træk, denne bør derfor overvejes som differentialdiagnose, ligesom disse sygdomme ofte optræder samtidig. Ætiologien er en kombination af biologiske, social og psykologiske faktorer. (1)

Hvis patienten er borderline-præget ses ofte en vekslen mellem anoreksi og bulimi (4)