Omsorgsteori og oplevelse af sammenhæng

Benner og Wrubels omsorgsteori

Deres fokus omkring sygeplejeteorier er deres tilgang til sygeplejen. En fænomenologisk tilgang til patienten og sygeplejen som helhed, hvor den mekanistiske tilgang kritiseres som en sygeplejefaglig tilgang udelukkende bestående af fakta, tal og resultater.

Det fænomenologisk synspunkt er at, meningen med sygdommen ses gennem det enkelte menneskes personlighed, det enkelte menneskes livshistorie og den kultrulle baggrund og den særlige situation mennesket er i. Omsorg udspringer ud fra at personer, oplevelser og ting betyder noget. I sygeplejen er omsorgen grundlæggende for sygeplejen. Det er nødvendigt, at sygeplejersken bekymre sig for patienterne og involverer sig i forhold til dem. Derved kan sygeplejersken være i stand til at forstå situationen og se, hvilke muligheder og ressourcer patient, pårørende og hun selv har i denne situation, mener Benner og Wrubel(18) Man skal se mennesket som et hel, hvor krop og sjæl ikke er adskilt. De indvirker på hinanden.

I fænomenologi er det forstået at krop og sjæl er forbundet. Hele vores opmærksomhed er rettet mod patienten med alle vores sanser. Sygeplejen tager udgangspunkt i den unikke individuelle patient → patienten ses som en helhed, patientens livshistorie. Patientens livsverden og lidelse sættes i fokus, med fokus på individuelle behov. Enhver patients livsverden er vidt forskellige → fortiden spiller ind her, den er afhængighed af hvordan man reagerer. Sygeplejersken vægter både på de instrumentelle handlinger og dialog med patienten.

I den mekanistiske tilgang ses krop og sjæl for adskilt. Sygeplejen udføres på baggrund ad generelle regler og principper. Der er fokus på sygdom, diagnose og sygdommens symptomer. Sygeplejersken er kun fokuseret på mål og resultater, sygeplejersken vægter de instrumentelle handlinger frem for at engagerer for patienten.

Benner og Wrubel omtaler teorier omkring stress og mestring. De definer stress som ” et resultat af personen/patientens vurdering af sin relation til en situation, når denne indebærer udfordring, tab, trussel eller skade og personens/patientens evne til at tilpasse sig den.”

Mestring kommer til udtryk ved, måden personen handler eller stiller op med den forstyrrelse, som indebærer tab, trussel. Mestring er at finde mening og sammenhæng igen.

Benner og Wrubel, som er fortaler af fænomenologi anser de temporalitet som en tid der forstås i fortid, nutid og fremtid. Vi er i tiden, og endda nutiden, påvirket af både fortiden, nutiden og tanker om fremtiden.

Ved en mekanistisk tilgang vil tid derimod opleves som en målbar klokketid, som regnes i sekunder, minutter og timer. Endvidere regnes tiden i resultater og i sidste ende regnes tid i penge.

Som sygeplejerske er det vigtig, at bidrage både med empowerment, compliance og mestring samt motivation hos patienten. Det har også en stor betydning, som sygeplejerske at være aktivt lyttende, empatisk og tage højde for den enkelte patients livsverden.(18)

Aaron Antonovsky

Begrebet om meningsfuldhed er en vigtigt komponent hos Aaron Antonovskys begreb om oplevelse af sammenhæng.(OAS) Dette begreb udgør Antonovskys svar på, hvorfor nogle mennesker overvinder modstand, kriser og voldsomme begivenheder uden at blive syge. Individers oplevelse af meningsfuldhed henviser til følelsen af, at livet er forståeligt rent følelsesmæssigt, at de problemer og krav, som tilværelsen fører med sig, er værd at investere energi og engagement i.

Følelsen af sammenhæng påvirker folks sundhedsadfærd og der igennem deres fysiske, psykisk helbredstilstand.

Det sunde menneske er karakteriseret ved en oplevelse af sammenhæng og at ens liv er præget af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.

Begribelighed:

• stimuli fra indre og ydre miljø er strukturerede
• er kognitivt forståeligt, ordnede, sammenhængende og strukturerede

Håndterbarhed:

• tilstrækkelige ressourcer står til rådighed til at klare krav til stimuli

Meningsfuldhed:

• opnås når de områder i ens liv, der har stor betydning, når de giver mening i både kognitiv og følelsesmæssig forstand.

En stressfaktor kan defineres, som noget der bringer mindre orden. Der er tre typer af stressfaktorer, som er bestemmende for modstandsressourcer/modstandsunderskuddet:(19)

1. Den kroniske stressfaktor, er en livssituation, et vilkår eller et kendetegn der på afgørende vis udtrykker en persons liv.

2. Væsentlige livsbegivenheder eller alvorligt stressende livsbegivenheder. Konsekvenserne af disse er vigtigere end selve begivenheden.

3. Akutte daglige irritationsmomenter.

Tilværelsen stiller os overfor mange forskellige stressfaktorer. En person med stærk OAS vælger den mestringsstrategi, der ser ud til at være den mest velegnede i den givne situation!