Baggrund

I forbindelse med vores problemstilling vedrørende borgere med diagnoserne borderline, spiseforstyrrelser og diabetes vil vi undersøge, hvilke behandlingsmuligheder der findes. I den sammenhæng synes vi, at det er relevant, at undersøge hvad lovgivningen siger på dette punkt - hvem har ansvaret for behandlingen? Men først et kig på sundhedsvæsenet.

Sundhedsvæsenet er i følge WHO "Et sundhedsvæsen (…) omfatter alle aktiviteter, hvis primære formål er at fremme, genoprette eller fastholde sundheden.", dvs. at under sundhedsvæsenet hører sygehuse, lægeklinikker, psykiatrisk sygehus, hjemmepleje, plejehjem, apoteker osv, men også politik og lovgivning om styrringen og organiseringen af disse hører til sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenets opgaver er fordelt mellem kommuner, regioner og stat. Ved løsningen af en række af sundhedsvæsenets opgaver, er det samtidig en forudsætning, at det sker i et tæt samarbejde på tværs af sektorer, myndigheder og institutioner mv. (7). Her findes Sundhedsstyrelsen, som er den øverste sundheds- og lægemiddelfaglige myndighed i Danmark, hvis hovedopgave er at understøtte den nationale, regionale og kommunale planlægning i sundhedsvæsenet (8). Sundhedsstyrelsen er underlagt sundhedsloven og arbejder ud fra denne. Sundhedslovens formål er at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte (9). I sundhedsloven står også, at ansvaret, for behandlingen af den enkelte patient, hviler på regionerne og kommunerne (9).



For at simplificere ovenstående, har vi altså en sundhedslov, hvori der er fremsat nogle love, som skal sikre, at vi som borgere i Danmark får den rette behandling i forhold til sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning. Ansvaret for denne behandling er uddeligeret til regionerne og kommunerne. Regionerne og kommunerne bliver understøtte af sundhedsstyrelsen, som sikrer at løsningen af sundhedsvæsenets opgaver sker i tæt samarbejde på tværs af sektorer, myndigheder og institutioner. Ydermere kan tilføjes, at der i sundhedsloven står beskrevet, at regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal sikre kvalitetsudvikling af ydelser. Til dette formål har vi Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), udviklet og drevet af IKAS, som skal understøtte kvalitetsudviklingen i det danske sundhedsvæsen. Endvidere skal sygeplejersken udvikle sygeplejen i følge de sygepleje etiske retningslinjer (10). Der er altså al mulig grund og lovgivning for at sundhedsvæsenet (og sygeplejersken) skal udvikle og kvalitetssikre behandlingen af borgere i Danmark, og gennem arbejdet med vores problemstilling vedrørende behandlingen af borgere med både somatiske (kropslige) og psykiatriske sygdomme, er det blevet os bekendt, at der bør ske en kvalitetsudvikling på dette punkt, da hun, ifølge det udleverede casemateriale, er opgivet af psykistrisk afdeling og til dels også diabetisk ambulatorium. Og som nævnt er ansvaret for hendes behandling pålagt regionen - i dette tilfælde Region Nordjylland. Vi vil derfor undersøge, hvilke behandlingsmuligheder der findes i Region Nordjylland.