I mødet
med en patient overvejer vi, at han/hun er midt i en krise og er udsat for
lidelse.
Katie Eriksson beskriver en teori baseret på 3 former for lidelse. Livslidelse, eksempelvis sorg efter skilsmisse, sygdomslidelse, hvordan en sygdom påvirker psykisk og fysisk og til sidst plejelidelse, som kan være ”omsorgsvigt” fra enten plejepersonale der ikke udøver en passende pleje eller forældre, der udøver omsorgsvigt eller vold mod deres barn.
Ofte er mange patienter ramt på alle de 3 aspekter i denne opstilling. Man kan være hårdt belastet med en sygdomslidelse i form af fx. diabetes, men denne lidelse man er i, kan samtidig også være en livslidelse, fordi det påvirker livet og kan evt. føre til familiekriser eller skilsmisse. Plejelidelsen kan ske i form af uhensigtsmæssig pleje fra personalet, som måske ikke møder patienten, som denne ønsker, at blive mødt og der kan derfor ikke skabes en optimal relation mellem plejepersonale og patienten.
Patienten, der udtrykker lidelse, skal derfor mødes med empati og medfølelse for sin situation; ”jeg ser dig i din lidelse”, og vi kan prøve at koble adfærdsmønstre og tanker på hendes lidelse, ved at fortælle hvad vi observerer og samstemme med patienten om hvilke tanker hun/han har omkring det. (23, p. 157-174, 181-183)
Katie Eriksson beskriver en teori baseret på 3 former for lidelse. Livslidelse, eksempelvis sorg efter skilsmisse, sygdomslidelse, hvordan en sygdom påvirker psykisk og fysisk og til sidst plejelidelse, som kan være ”omsorgsvigt” fra enten plejepersonale der ikke udøver en passende pleje eller forældre, der udøver omsorgsvigt eller vold mod deres barn.
Ofte er mange patienter ramt på alle de 3 aspekter i denne opstilling. Man kan være hårdt belastet med en sygdomslidelse i form af fx. diabetes, men denne lidelse man er i, kan samtidig også være en livslidelse, fordi det påvirker livet og kan evt. føre til familiekriser eller skilsmisse. Plejelidelsen kan ske i form af uhensigtsmæssig pleje fra personalet, som måske ikke møder patienten, som denne ønsker, at blive mødt og der kan derfor ikke skabes en optimal relation mellem plejepersonale og patienten.
Patienten, der udtrykker lidelse, skal derfor mødes med empati og medfølelse for sin situation; ”jeg ser dig i din lidelse”, og vi kan prøve at koble adfærdsmønstre og tanker på hendes lidelse, ved at fortælle hvad vi observerer og samstemme med patienten om hvilke tanker hun/han har omkring det. (23, p. 157-174, 181-183)
(24) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar