Vi skal have fokus på de oplevelser og den forståelse, som den enkelte (informanten) har inden for problemet, og derved har vi mulighed for at gå i dybden med den mening og betydning, som informanten tillægger oplevelserne. Vi vil have fokus på kvaliteten og gå i dybden med problemet, men samtidig vil vi også have en bred og samlet viden.
For at vi kan gå i dybden med problemet, har vi valgt at lave interviews, som er en kvalitativ metode. I interviewet skal der indhentes fyldige beskrivelser og data med variationer fra informantens perspektiv. For at vi kan få tilgang til de fyldige beskrivelser, skal intervieweren få en god relation til informanten og spørge ind, så informanten åbner sig op i stedet for at lukke i. Det vil sige, at vores spørgsmål skal være åbne, da det oftest giver os nogle længere svar. Åbne spørgsmål starter oftest med Hv-ord som hvorfor og hvordan.
Vi vil også gerne have fokus på mængden af problemet/hvor stort et problem, det egentligt er, så vi kan lave en generalisering, hvis dette er muligt. For at vi kan få fokus på mængden, stiller vi spørgsmål, som starter med ”hvad" eller "hvor meget” – denne metode er den kvantitative metode. Vi laver derfor spørgsmål, som både dækker den kvalitative og den kvantitative metode.
I starten af interviewet er der specifikke spørgsmål som en ”icebreaker”, og derfra bliver det brede og mere åbne spørgsmål. (11)
Vores interview er semistruktureret, hvilket vil sige, at spørgsmålene
og strukturen på interviewet er fastlagt. Intervieweren følger det skema/ eller
de spørgsmål, som der er blevet lavet inden mødet med informanten – interviewet
styres lidt af, hvilke svar informanten giver som i det åbne interview(ustruktureret), så vi altid kan tilføje nye spørgsmål til hendes svar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar