fredag den 19. september 2014

Behandling af borderline


Ligesom ved spiseforstyrrelser er den foretrukne behandling ved borderline psykoterapi. Behandlingsmål og -rammer diskuteres sammen med patienten, således at patienten selv har del i behandlingen. Behandlingen sigter på, at synliggøre patientens utilpassede reaktioner for patienten og analysere på disse, samt at arbejde med de bagvedliggende tanker og følelser for at kunne ændre på handlemønstrene (1). 
Det er, som ved behandlingen af spiseforstyrrelser, yderst relevant, at have blik for patientens tendens til splitting. Det er ofte vigtigt med jegstøttende kontakt; det er i hvert tilfælde vigtigt at have en forståelse af den specifikke jegforstyrrelse, som kendetegner sygdommen. Terapeutens person er ligeledes meget vigtig, da disse patienters alvorligste problem er den ringe evne til at indgå i et forhold, ligesom der bør tilstræbes, at der er en stabil person gennem behandlingsforløbet og skiftende behandlere undgåes, da dette kan forstærke patientens relationsproblematik. Der skal arbejdes meget med de primitive forsvarsmekanismer, som splitting, projektiv identifikationer, idealisering/devaluering osv. (4).

Medicinsk behandling kan også komme på tale. For at dæmpe angst bør der kun undtagelsesvis benyttes benzodiazepiner, fordi risikoen for misbrug er høj for disse patienter. Antipsykotisk medicin en periode kan også bruges til at dæmpe angst og mikropsykoser. Ligesom antidepressiv kan have en god effekt på angst og depressiv tilstand, og det kan desuden have en impulsdæmpende virkning. Ved voldsomme følelsemæssige udsving kan lithiumbehandling have en god effekt (4).

De skal bemærkes, at en emotionelt ustabil personlighedsfortyrrelse/borderline-personlighed som oftest er en kronisk tilstand, som derfor ikke kan "kurreres", men den kan dæmpes og læres mestret.


(16)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar