Kommunikation og dramaturgi

I arbejdet med mennesker er kommunikationen et yderst vigtigt redskab. Vi kommunikerer altid, når vi er blandt andre mennesker – verbalt og nonverbalt. Man kan ikke ikke-kommunikere, selv når vi ikke ønsker at kommunikere, udsender vi signaler om dette ved eksempelvis vores kropssprog (30). Dette er vigtigt at være opmærksom på som fagperson, der arbejder med mennesker.

For at kunne mestre god kommunikation er det også vigtigt at vide noget om, hvordan mennesket optræder i forskellige forums. Dette har Erving Goffmann bland andre beskrevet i hans teori om Dramaturgi. Dramaturgien er et redskab til at forstå, hvordan mennesker agerer og hvorfor. Goffmann beskriver, hvordan vi agerer i hverdagen afhængigt af hvilke scener vi står på. Han beskriver dette ved hjælp af 6 dramaturgiske elementer :

1         Optrædener/forestillinger

2         Hold

3         Regioner/områder

4         Selvmodsigende roller

5         Kommunikation udenfor rollen

6         Indtryksstyring

1) Optræden eller forestilling er den aktivitet et menneske har foran et publikum i en given periode. Et eksempel på en forestilling kan være den undervisning, som en lærer formidler til sit publikum – eleverne i en undervisningstime. Her spiller læreren en rolle under denne optræden, denne rolle er anderledes for den rolle hun har hjemme ved familien, i supermarkedet eller i andre ”forestillinger”.

2) Hold er en samling mennesker, som samarbejder om en forestilling.

3) Regioner eller områder inddeler Goffmann i to – scenen/facadeområdet og bagscenen, hvor scenen er det område, hvor forestillingen finder sted, og der er et publikum. Bagscenen er her, hvor vi er skjult for publikum og derfor kan lade maskerne falde.

4) Selvmodsigende roller dækker over den situation, hvor man på en gang er publikum og med på bagscenen. Det kan være roller som angiveren, agenten, stikkeren eller mellemmanden.

5) Kommunikation udenfor rollen  kan eksempelvis være en person i rollen som sygeplejerske, som uden situationsfornemmelse fortæller upassende anekdoter om sit privatliv.

6) Indtryksstyring er den måde, hvorpå de optrædende kontrollerer de udtryk, der udsendes, for at undgå forestillingssammenbrud.

Herudover kan følgende 5 hovedantagelser (taget direkte fra (31)) give mening til dramaturgien:

-          Mening: Mennesket er et væsen, der stræber efter mening, og dramaturgien tilfører mening.

-          Selv: Mennesket består af forskellige selv’er, som præsenteres gennem sociale handlinger.

-          Samhandling: Den dramaturgiske selvpræsentation foregår i den menneskelige samhandling.

-          Identitet: Ens dramaturgiske præsentation spejler ens identitet, som man ønsker den opfattet af andre mennesker.

-          Motivation: Den dramaturgiske selvpræsentation motiveres ved, at man ønsker at præsentere et bestemt og indøvet udtryk for ens selv over for andre.

(31)

Altså skal vi have for øje, hvilken scene vores patient/borger/beboer befinder sig på i mødet med dem, for at kunne forstå deres handlinger. Vi skal kunne se hvilken rolle de har i forestillingen, og samtidig være bekendt med vores egen rolle.