Konklusion

Vi har i nu i godt 5 uger beskæftiget os med problemstillingen omkring borgere med borderline, diabetes og spiseforstyrrelser. Vi har undersøgt hvilken behandling, der findes til disse borgere, og samtidig har vi undersøgt kvaliteten af denne; dette har vi gjort ved at søge litteratur om det, ringe rundt til de forskellige behandlingssteder i Danmark, ved at lave interviews med sygeplejersker indenfor specialerne og ved at lave interviews med borgere, som har disse diagnoser.
Vi har erfaret, at nogle steder er fagfolkene for fokuserede på deres fagområde, som eksempelvis på diabetes afdeling, hvor borgere med diabetes og andre diagnoser (heriblandt psykiatriske) kun bliver behandlet for deres diabetes og de andre diagnoser kommer i baggrunden (her henvises til interviews med de 2 borgere). Samtidig har vi gennem litteraturen og gennem interwievs fundet, at det er yderst vigtigt at have en fænomenologisk tilgang i sygeplejen af disse borgere (og alle andre borgere), hvor man ser hele mennesket med alle hendes/hans diagnoser og personen bag diagnoserne - fysisk, psykisk, socialt, kulturelt og åndeligt. Det er ydermere blevet fremhævet, at der på de forskellige afdelinger bør være en bredere viden om andre fagområder end afdelingens speciale - altså en viden om vigtige somatiske sygdomme, som kan påvirke eller påvirkes af den psykiatriske sygdom, på psykiatrisk afdeling og en viden om psykiatriske sygdommes indvirkning på diabetes på diabetes afdelingen. Dette er blevet nævnt af både sygeplejersker og patienter i interviewsene. Derudover har patienterne fremsagt ønske om, at blive tilbudt undervisning/kursus i deres sygdom ved diagnosetidspunktet - dette være sig både for patienten, men også for patientens familie, da disse patienter ofte er unge ved diagnosetidspunktet.

Det givne problem var, hvordan hjemmesygeplejersken kan undervise og vedlede borgeren i hendes diabetes, når hun har diagnoserne bulimi, anoreksi og borderline. For at kunne undervise og vejlede denne type borgere, er det nødvendig med en bred viden. Der kræves en viden om psykiatri og om diabetes, men også viden om kommunikation, dramaturgi, empowerment, stigmatisering, psykologi, lidelsesteori, omsorgsteori, "oplevelse af sammenhæng", ernæring, fysisk aktivitet, stress osv. Der er altså et stort krav til hjemmesygeplejersken om videnskompetence. Hun bør derfor tilbydes og opfordres til at deltage i kurser, for at udvikle og vedligeholde sine kompetencer og vidensniveau. Derudover er det vigtigt, at der er er godt tværprofessionelt samarbejde mellem psykiatri, somatisk afdeling, hjemmesygeplejerske og andre involverede i behandlingen af borgeren.